Medier

Vi køber på tværs af hele mediebilledet.

Ikke fordi alt skal bruges hver gang, men fordi valget skal træffes frit. Vi ejer ingen af kanalerne herunder og har ingen volumenaftaler at fylde op.

Levende billeder

Det eneste format, der kan vise noget udspille sig. Vælges når budskabet kræver forståelse frem for genkendelse.

TV

Bred dækning og troværdige omgivelser. Købes på målgruppe og tidsbånd, ikke på kanalnavn.

TV 2 Play og streaming

Pause Ads og preroll. Seeren har selv stoppet afspilningen, så opmærksomheden er høj.

YouTube

Fra seks sekunders bumpers til længere formater. Placering på konkrete kanaler frem for brede interesser.

Online video

Video i redaktionelle omgivelser på danske medier. Bruges når konteksten skal bære budskabet.

Digitalt og søgning

Her sker handlingen. Vi skelner skarpt mellem det, der skaber efterspørgsel, og det, der høster den.

META

Facebook og Instagram. Den eneste kanal, hvor flere kreative varianter kan leveres og måles hver for sig.

Google Search

Fanger folk i det øjeblik, de selv søger. Oftest den billigste konvertering i en plan.

Programmatisk display

Store formater som topscroll og midscroll på danske medier. Vi fravælger standardbannere, når de ikke bliver set.

Native

Indhold, der læses frem for scrolles forbi. Bærer de konkrete cases og den længere forklaring.

LinkedIn

B2B og professionelle målgrupper. Målretning på hvad folk er, ikke på hvad de har søgt.

TikTok

Yngre målgrupper. Kræver indhold produceret til formatet — et genbrugt Meta-asset virker sjældent.

Reddit

Fællesskaber omkring en konkret interesse. Begrænset volumen i Danmark, men høj relevans.

SEO og GEO

Organisk synlighed i søgemaskiner og i AI-drevne svar. Bygger over tid frem for i kampagner.

Ude i byen

Det offentlige rum giver afsenderen en vægt, skærme ikke kan. Her er der heller ikke noget at klikke på.

Abribus og byinventar

Bred dækning og troværdige omgivelser. Købes på målgruppe og tidsbånd, ikke på kanalnavn.

Megaboards og storformat

Trykt og digitalt. Digitale flader lader flere budskaber rotere på samme placering.

Metro og stationer

Screen doors, rear wall og perronflader. Reel opholdstid, så der er plads til mere end tre ord.

Busser og transport

Helfoliering og bagsider. Bevæger sig gennem byen og ses i kø og ved rødt lys.

Lufthavn

Lang opholdstid og et publikum med købekraft. Dyrt pr. kontakt, men stærkt til brandopbygning.

DOOH 

Helfoliering og bagsider. Bevæger sig gennem byen og ses i kø og ved rødt lys.

Lyd

Lytteren laver noget andet imens. Det stiller andre krav til budskabet — og giver til gengæld opmærksomhed uden konkurrence fra et billede.

Radio

Bred dækning i bestemte dagsbånd. Fungerer som frekvensstøtte til et visuelt hovedbudskab.

Podcast

Høj troværdighed, særligt ved værtslæste annoncer. Vi vurderer frekvens pr. program frem for samlet budget.

Streaming og Spotify

Målretning på tidspunkt og aktivitet. Rammer folk under transport, træning og arbejde.

Redaktionelt og print

Omgivelserne er en del af budskabet. Vælges når afsenderen skal fremstå etableret og troværdig.

Dagblade og magasiner

Print har stadig en plads, når målgruppen er ældre eller budskabet kræver autoritet.

Fagmedier

Smal målgruppe, lav spildprocent. Ofte den mest præcise kanal i B2B.

Lokale medier

Geografisk afgrænsede indsatser, hvor national dækning ville være spild.

Partnerskaber og influencere

Rækkevidde, der ikke altid koster mediekroner. Kræver til gengæld mere arbejde at få på plads.

Ambassadører

Én gennemgående person giver genkendelse, flere korte samarbejder sjældent gør.

Mikroinfluencere

Lavere rækkevidde, højere troværdighed. Måles på engagement frem for følgertal.

Content partnerships

Samarbejder med medier og organisationer, hvor afsenderen låner troværdighed af konteksten.

Sådan vælger vi

Kanalen vælges efter opgaven, ikke efter hvad der er ledigt.

De fleste planer begynder med en liste over, hvad der kan købes, og hvad der er rabat på. Vores begynder med, hvad der skal opnås — og slutter med en begrundelse for hver kanal, der kom med, og hver der blev valgt fra.

Vi siger det også, når svaret er færre kanaler. Et budget fordelt på otte medier bliver til otte tests. Fordelt på fire bliver det til en kampagne.

Skal vi se på, hvad der giver mening for dig?

Ring til Klaus Lindholm på 53 63 79 03, eller skriv to linjer om opgaven. Du får svar samme dag.